# Variable fonts forklaret for designere

[Canonical HTML page](https://gradiently.design/da/guide/variable-fonts)

Én fil, hver eneste vægt derimellem og skrift, der tilpasser sig den størrelse, du sætter den i. Variable fonts ændrer, hvad et typografisk system kan, hvis du ved, hvilke akser du skal gribe efter.

## The short version

- En variabel font er en enkelt skriftfil, der rummer et sammenhængende spænd af snit, for eksempel hver vægt fra tynd til sort, i stedet for én fil pr. snit.
- Hvert spænd kaldes en akse. De fem standardakser er vægt, bredde, kursiv, hældning og optisk størrelse.
- Med variable fonts kan du vælge mellemværdier, for eksempel en vægt på 450 eller 650, og finjustere skriften præcist til hver størrelse og baggrund.
- Alle aktuelle store browsere understøtter variable fonts, og mange familier på Google Fonts findes som variable filer.
- En variabel fil kan være større end ét statisk snit, så besparelsen kommer, når du bruger flere vægte eller bredder fra samme familie.

**Variable fonts** er skriftfiler, der rummer et sammenhængende spænd af snit frem for et fast sæt. I stedet for særskilte filer til Regular, Medium, Semibold og Bold indeholder én variabel fil hver vægt mellem den letteste og den tungeste og ofte også andre spænd, for eksempel bredde eller optisk størrelse. Du vælger et hvilket som helst punkt på hvert spænd, som kaldes en akse, så en overskrift kan ligge på vægt 680 og en billedtekst på 430, hvis det er det, der læses bedst.

Formatet kom som en del af OpenType-specifikationen i 2016 og understøttes nu af alle aktuelle store browsere og de vigtigste designværktøjer. Denne guide gennemgår, hvad akserne gør, hvornår variable fonts er værd at bruge, og hvordan du sætter dem op i CSS. Se [grundlæggende typografi](https://gradiently.design/da/guide/typography-basics) og [brandskrifter](https://gradiently.design/da/guide/brand-fonts) for det større billede af at vælge skrift.

## Akserne i variable fonts, og hvad hver af dem gør

En akse er en designdimension, som skriftdesigneren har tegnet i yderpunkterne. Skriften interpolerer alt derimellem. Fem akser er registreret i OpenType-specifikationen og har standardkoder på fire bogstaver. Skriftdesignere kan tilføje deres egne brugerdefinerede akser, som skrives med store bogstaver.

| Akse | Kode | Hvad den ændrer | CSS-egenskab |
| --- | --- | --- | --- |
| Vægt | `wght` | Stregtykkelse, fra tynd til sort | `font-weight` |
| Bredde | `wdth` | Fra smalle til brede bogstaver | `font-stretch` |
| Optisk størrelse | `opsz` | Detaljer, kontrast og afstand afstemt efter størrelsen | `font-optical-sizing` |
| Hældning | `slnt` | En skrå vinkel uden at ændre bogstavformerne | `font-style: oblique` |
| Kursiv | `ital` | Skifter til ægte kursive bogstavformer | `font-style: italic` |
| Brugerdefineret | f.eks. `GRAD`, `SOFT` | Alt, hvad designeren definerer | `font-variation-settings` |

De fem registrerede akser plus de brugerdefinerede. Ikke alle variable fonts har alle akser: tjek, hvad din indeholder.

Det er i de brugerdefinerede akser, skrifterne får personlighed. Roboto Flex har en grade-akse (`GRAD`), der ændrer stregtykkelsen uden at ændre bogstavbredden. Fraunces har `SOFT` til rundere afslutninger og `WONK` til sine mere skæve bogstavformer. Recursive har akserne `MONO` og `CASL`, der flytter den fra grotesk til monospace og fra lineær til afslappet. Du kan udforske dem alle på [Google Fonts](https://fonts.google.com/variablefonts), hvor du kan filtrere efter variable familier.

## Derfor betyder optisk størrelse mest

Vægten får opmærksomheden, men optisk størrelse er ofte den mest nyttige akse. Blysats blev skåret særskilt til hver størrelse: små størrelser havde kraftigere streger, større x-højde og løsere afstand, og store størrelser var finere, med mere kontrast og tættere afstand. Det mistede de digitale skrifter, da ét omrids blev skaleret til alle størrelser. En `opsz`-akse bringer det tilbage.

Et design i højformat med et enkelt ord sat meget stort på en gradientbaggrund

Displaystørrelser: en akse for optisk størrelse skærper kontrasten og lukker afstanden, efterhånden som skriften vokser.

Et design i højformat med en overskrift og lille understøttende tekst i samme skriftfamilie

Tekststørrelser: den samme familie åbner sig og styrker lille skrift, så den overlever en telefonskærm.

Med `font-optical-sizing: auto` (standard i browsere) tilpasser en skrift med en `opsz`-akse sig selv til den skriftstørrelse, du angiver. Du behøver ikke gøre andet end at vælge en skrift, der har aksen. Det hjælper især på design med en stor overskrift og lille understøttende tekst i én familie, og det er de fleste opslag på sociale medier og landingssider.

## Hvornår variable fonts er værd at bruge

### Det værd

- Du bruger tre eller flere vægte eller bredder fra én familie
- Du vil have mellemvægte til at afbalancere skrift på forskellige baggrunde
- Overskrifter og lille tekst deler en familie med en akse for optisk størrelse
- Du vil animere vægt eller bredde i arbejde med bevægelse

### Nok ikke

- Du bruger kun en eller to vægte
- Det statiske snit er mindre, og du får aldrig brug for andre snit
- Dit værktøj eller din platform kan ikke vælge akseværdier
- Den variable version mangler et snit eller et sprog, du har brug for

Filstørrelsen er den ærlige afvejning. En variabel fil bærer data for alle snit, så den er som regel større end én statisk vægt, men mindre end flere. Hvis et site kun indlæser Regular og Bold, kan to statiske filer sagtens være lettere. Hvis det indlæser fire vægte og en kursiv, vinder én variabel fil som regel, og du får hver vægt derimellem gratis med.

Mellemvægte er mere nyttige, end de lyder. Lys tekst på en mørk eller farverig bund ser tungere ud end samme vægt på hvid, så du kan sætte hvid tekst på en gradient i 460 i stedet for 500 for optisk at ramme en version med mørkt på lyst. Effekten er diskret, men det er den, der får et typografisk system til at føles afstemt. [Tekst på en gradient](https://gradiently.design/da/guide/text-on-gradient) forklarer det bredere problem med læsbarhed.

## Sådan bruger du variable fonts i CSS

Deklarér skriften én gang med et spænd for hver akse, og brug derefter almindelige egenskaber som `font-weight` og `font-stretch`. Grib kun til `font-variation-settings` ved brugerdefinerede akser, fordi den overskriver alle akser på én gang og ikke nedarves på en venlig måde. MDN’s [guide til variable fonts](https://developer.mozilla.org/en-US/docs/Web/CSS/CSS_fonts/Variable_fonts_guide) gennemgår detaljerne.

```css
@font-face {
  font-family: "Brand Sans";
  src: url("/fonts/brand-sans-variable.woff2") format("woff2");
  font-weight: 100 900;   /* the wght range in the file */
  font-stretch: 75% 125%; /* the wdth range, if it has one */
  font-display: swap;
}

body {
  font-family: "Brand Sans", system-ui, sans-serif;
  font-weight: 420;
  font-optical-sizing: auto;
}

h1 {
  font-weight: 720;
  font-stretch: 90%;
}

.on-dark {
  font-weight: 390; /* light on dark reads heavier */
}

/* Custom axes go through font-variation-settings. */
.soft {
  font-variation-settings: "SOFT" 100, "WONK" 1;
}
```

Standardakser gennem standardegenskaber, brugerdefinerede akser gennem `font-variation-settings`. Spændene i `@font-face` skal svare til det, filen indeholder.

> **Animeret vægt flytter teksten** I de fleste skrifter er tungere bogstaver også bredere, så når du animerer vægten ved hover, flytter den omgivende tekst sig. Brug en skrift med en grade-akse, eller gem animation af vægt til enkeltstående ord og overskrifter.

## Sæt et variabelt typografisk system op

1. **Tjek akserne** Åbn skriftens prøveside, og notér hver akse og dens spænd. Bekræft, at de sprog og tegn, du har brug for, er med i den variable version.
2. **Definér roller, ikke vægte** Beslut vægte pr. rolle: brødtekst, fremhævning, underoverskrift, overskrift, etiket. Et system med fem afstemte værdier slår ni standardværdier brugt i flæng.
3. **Afstem efter bunden** Lav en lidt lettere vægt til lys tekst på mørk bund, og tjek de to mod hinanden i reel størrelse.
4. **Lad den optiske størrelse arbejde** Behold `font-optical-sizing: auto`, medmindre du har en grund til at låse den, og tjek overskrifter og billedtekster side om side.
5. **Skriv det ned** Notér skriftfilen, aksernes spænd og hver rolles værdier i din [brandstilguide](https://gradiently.design/da/guide/brand-style-guide), så ingen skal genskabe dem efter hukommelsen.

Variable fonts belønner tilbageholdenhed. Pointen er ikke at bruge hver værdi, men at vælge præcis de få, der får din skrift til at læses godt overalt, hvor den optræder, fra et afsnit i 16 px til en [displayoverskrift](https://gradiently.design/da/guide/display-fonts) i 200 px.

## FAQ

### Hvad er en variabel font?

En variabel font er én skriftfil, der rummer et sammenhængende spænd af snit langs en eller flere akser, for eksempel vægt eller bredde, så du kan vælge enhver værdi derimellem i stedet for nogle få faste snit.

### Understøtter alle browsere variable fonts?

Alle aktuelle store browsere understøtter dem. Tjek [caniuse](https://caniuse.com/variable-fonts), hvis du skal understøtte meget gamle browsere, og tag en reserveskrift med i din font stack.

### Er variable fonts mindre end statiske skrifter?

Ikke altid. Én variabel fil er som regel større end ét statisk snit, men mindre end flere. Besparelsen kommer, når du ellers ville indlæse tre eller flere snit.

### Hvad er optisk størrelse i en skrift?

Optisk størrelse er en akse, der tilpasser detaljer, kontrast og afstand til den størrelse, teksten sættes i, så lille tekst bliver mere robust og stor tekst finere. Browsere anvender den automatisk med `font-optical-sizing: auto`.
