DPI vs PPI: forskellen, og hvorfor 300 dpi har betydning

Det korte svar på dpi vs ppi: PPI (pixel pr. tomme) beskriver et digitalt billede eller en skærm, og DPI (prikker pr. tomme) beskriver, hvor fint en printer lægger blæk. I hverdagen behandles de som det samme, og når et trykkeri beder om »300 dpi«, mener det i virkeligheden 300 pixel pr. tomme i den færdige størrelse. Det, der tæller, er antallet af pixel: gang tryk-størrelsen i tommer med 300, så har du de pixel, du skal bruge.

Hvad PPI og DPI faktisk måler

En printer skal bruge flere blækprikker for at gengive farven i én pixel, og derfor opgiver printere prikdensiteter, der er langt højere end 300. De to tal beskriver altså forskellige ting. Fordi designsoftware og trykkerier siger »dpi« om begge, er det sikreste at oversætte enhver anmodning om »300 dpi« til »300 pixel for hver tomme af det trykte stykke«.

Det ene regnestykke, du har brug for

pixel          = tommer x ppi
tryk-størrelse  = pixel / ppi

6 x 4 in postkort ved 300 ppi  ->  1800 x 1200 px
A4 (8.27 x 11.69 in) ved 300   ->  2480 x 3508 px
1080 x 1350 px ved 300 ppi     ->  3.6 x 4.5 in

millimeter til tommer: divider med 25.4

Regn stykket baglæns, og du ved, hvor stort et eksisterende billede kan trykkes. Et Instagram-opslag på 1080 × 1350 ved 300 ppi trykkes skarpt i kun 3,6 × 4,5 tommer. Stræk det til A4, og hver pixel strækkes til mere end dobbelt bredde, og så ser tryk blødt ud. Vores guide til opløsning til tryk har en fuld tabel over størrelser.

Hvorfor 300 dpi til tryk, og 72 dpi er en myte

300 pixel pr. tomme er den mangeårige trykstandard, fordi man på normal læseafstand ikke kan skelne enkelte pixel ud over cirka den tæthed. Plakater og bannere, der ses fra længere væk, kan bruge mindre, ofte 150, hvilket er beskrevet i plakatstørrelser.

Ideen om, at webbilleder skal være »72 dpi«, stammer fra tidlige Mac-skærme, der tilfældigvis viste 72 pixel pr. tomme. Skærme ignorerer dpi-etiketten fuldstændigt; en browser eller telefon viser et billede efter dets pixelmål. Et billede på 1200 × 630 mærket 72 dpi og det samme billede mærket 300 dpi ser ens ud på skærmen og fylder præcis det samme, plus minus nogle få bytes metadata.

Opløsning er ikke det eneste, der ændrer sig mellem skærm og papir. Farven skifter også, fordi skærme blander lys, og trykpresser blander blæk; RGB vs CMYK forklarer, hvad du kan forvente, og print af gradienter gennemgår de bløde overgange, der lider mest.

Ændring af dpi tilføjer ikke detaljer

De fleste billededitorer lader dig skrive en ny dpi-værdi. Ændrer du tallet uden at resample, forbliver pixlerne de samme, og kun den foreslåede trykstørrelse ændrer sig. Resampler du opad, opfinder softwaren nye pixel ved at blande naboer, hvilket gør billedet større, men ikke skarpere. Den eneste reelle løsning for et billede med lav opløsning er en større original eller et design, der kan renderes igen i den størrelse, du skal bruge.

Pixeltæthed på skærme

Skærme har en reel ppi: moderne telefoner pakker langt flere pixel ind i en tomme end en gammel computerskærm. For at holde tingene læselige tegner de hver CSS-pixel med to eller tre fysiske pixel. Derfor eksporteres et skarpt webbillede som regel i det dobbelte af den størrelse, det vises i. Browseren vælger den rigtige, hvis du tilbyder den:

<img
  src="hero-1200.png"
  srcset="hero-1200.png 1x, hero-2400.png 2x"
  width="1200" height="600"
  alt="Spring collection hero"
/>

Gradienter og renderede designs undgår det meste af det her. Fordi de ikke har faste pixel, kan de tegnes igen i den størrelse, en skærm eller printer har brug for. trykstørrelser i Gradiently er allerede sat til 300 dpi, egne størrelser går op til 8.000 pixel, og Pro eksporterer op til 4K samt SVG og tryk-PDF. Til valg af formater, se PNG vs JPG og SVG vs PNG.